
HVORDAN BLIVER DU MEDLEM?
DU SKAL STARTE MED AT TILMELDE DIG ET INTROHOLD NEDENFOR
For at blive medlem af PRS-COPENHAGEN skal du have et gyldigt jagttegn. Hvis du ikke har jagttegn endnu, kan du få råd og vejledning på Jægerforbundets hjemmeside (Klik her).
Har du jagttegn, skal du bruge en riffel, hvor dit navn står på riffeltilladelsen eller bæretilladelsen. Tilladelsen skal du fremvise, hver gang du bruger foreningens faciliteter.
PRS-COPENHAGEN er en forening under Jægerforbundet. En forudsætning for at blive medlem er derfor, at du også er medlem af Jægerforbundet. Dit medlemskab til Jægerforbundet kommer automatisk, så snart du er optaget i vores forening.
START MED EN TILMELDING TIL INTRO-HOLDET
HVAD SKER DER EFTER DU ER TILMELDT?
Så snart vi har modtaget din tilmelding, vil du modtage en bekræftelse pr. mail. Det er muligt at du skal kigge i dit spam-filter for at finde den.
Under intro-holdet vil få en introduktion til PRS - langdistanceskydning og mulighed for at skyde til vores stålmål. Vi vil også have forberedt en mini match, hvor du skal skyde en Stage (bane) på tid, og teste dine evner bag riflen. Forvent at skyde mellem 40 - 60 skud på dagen.
Efter introdagen giver du en endelig tilkendegivelse om du ønsker at blive medlem.
Alle nye medlemmer skal igennem vores aspirant-forløb. Kurset foregår i København. Du får en praktisk og teoretisk gennemgang af begreber som "Natural Point og Aim", MIL/MOA, The 8 factors of rifle manipulation ...... og meget mere. Aspirant-forløbet afsluttes med et besøg på Jægerspris Skydeterræn til én af vores PRS-matches. Her får du mulighed for at hjælpe til under matchen og se hvad der foregår.
Efter aspirant-forløbet vil du have have den praktiske og teoretiske formåen til at ramme et mål på 1000 meter og gennemføre en PRS-match.
Lyt til David fra JAGTRADIO:
Mens du venter på intro-forløbet kan du lytte til David fra JAGTRADIO, der var kommet for at undersøge, hvorfor PRS træning kan gøre jægere til bedre skytter.
Hvad koster det?
Et medlemskab hos PRS-COPENHAGEN koster kr. 1.200,- om året - hertil kommer der et tillæg på kr. 820,- for medlemsskab i Jægerforbundet, hvis du ikke allerede er medlem.
Hvad får du?

Fri adgang til træning på stålmål
Med et medlemsskab har du fri adgang til alle træninger på vores faciliteter hos Københavns Skyttecenter. Der er papir- og stålmål fra 50 - 300 meter til både rifler og salonrifler.

Undervisning af landets bedste terrænskytter.
I PRS-KSC er der mere end 20 uddannede instruktører til at hjælpe dig med at opnå dine mål. Flere af dem ligger blandt de bedste terrænskytter i Danmark

Adgang til Jægerspris skydeterræn
1 - 2 weekender om måneden har vi adgang til Jægerspris Militære Skydeterræn. Her opstiller vi stålmål på afstande mellem 300 - 1000 meter.
Vi afholder også PRS-matches og konkurrere med andre klubber og lande.

Online træningsprogrammer
Du har fri adgang til vores online træningsprogrammer. Her bliver du introduceret for øvelser, der kan forbedre din skydning og et katalog af ballistisk forståelse for, hvad der sker med kuglen før og efter den har forladt riflen.